Her arbejder vi med det grundlæggende omkring igangsætningen.
Det er for dig der begynder eller let øvet, og som er fortrolig med pensum fra
bane 1 og bane 2.
Lær om:
|
|
Når du er blevet fortrolig med udgangsstillingen, skal du arbejde med
at starte tilløbet rigtigt.
|
Igangsætning
|
For at gennemføre tilløbet ens hver gang, er det vigtigt
at du sætter i gang på samme måde hver gang, og du skal derfor blandt andet
sørge for følgende:
- Tager du 4 skridt, skal dit første skridt være ca. to
fødders længde. Tager du 5 skridt, skal dit første skridt være ca. en og
en halv fødders længde.
- Tempoet i skridtene svarer til almindeligt gangtempo.
- Kuglen skubbes fremad og nedad sammen med første
skridt hvis du tager 4 skridt.
Kuglen holdes stille på første skridt og skubbes fremad og nedad sammen med
andet skridt hvis du tager 5 skridt.
- Balancearmen skal ud til siden når den slipper kuglen.
- Øjnene er fokuseret på sigtemærket.
Herefter gennemfører du resten af tilløbet. Bemærk
at det er kuglens sving der bestemmer rytmen. Du skal
svinge kuglen frit som et pendul, og tilpasse skridtene til det. Du må ikke forcere eller
bremse tilløbet.
|
Igangsætningsøvelse
Denne øvelse kaldes ofte
"omvendt bowling" med 4 skridt
eller med 5 skridt.
|
For at mestre igangsætningen er det nødvendigt at øve
den målrettet. Det gør du bedst med en igangsætningsøvelse, som består af 3
trin.
|
|
Trin 1:
- Stå i normal udgangsstilling på normal startposition.
- Tager du normalt 4 skridt, tager du 1 skridt frem, og
stopper med vægten på den fod som er til den samme side som din
spillearm.
Tager du normalt 5 skridt, tager du 2 skridt frem, og stopper med vægten
på den fod som er til den samme side som din spillearm..
- Tempoet i skridtene svarer til almindeligt gangtempo.
- Kuglen holdes i ro.
- Tilbage til startpositionen og udgangsstillingen.
Trin 2:
- Stå i normal udgangsstilling på normal startposition.
- Tag samme skridt som i trin 1, og stop igen med vægten på den fod som er til den samme side som din spillearm.
- Samtidig med at den fod som er til den samme
side som din spillearm bevæges fremad, skubbes kuglen fremad, og idet du
har vægten på foden slippes kuglen så den falder nedad.
- Balancearmen skal ud til siden når den slipper kuglen.
- Lad kuglen udføre et frit sving mens du står med
vægten på den fod som er til den samme side som din spillearm.
- Tilbage til startpositionen og udgangsstillingen.
Trin 3:
- Stå i normal udgangsstilling på normal startposition.
- Tag samme skridt som i trin 1, men fortsæt med
hele tilløbet.
- Udfør samme sving mens du tager tilløbet.
- Balancearmen skal ud til siden når den slipper kuglen.
- Aflever kuglen når du har gennemført tilløbet.
|
|
|