Svinget er et af de vigtigste punkter i bowlingteknikken. Det er vigtigt at
udføre tilløbet ens hver gang, og en af forudsætningerne for at gøre det, er
at udføre et frit pendulsving under tilløbet.
Hvorfor frit sving
Det er vigtigt at kuglen følger spillelinien
hele vejen, fra udgangspositionen til afleveringen og videre ned ad banen.
Dette er lettest at opnå ved at svinge kuglen frit som et pendul. Så vil
armens muskulatur ikke påvirke kuglens bevægelse og den vil følge
spillelinien.
De fordele du opnår ved et frit sving er:
- Større præcision:
Kuglen følger spillelinien og rammer derfor
sigtepunktet.
- Mindre træthed:
Du bruger færre kræfter og kan derfor spille optimalt i
længere tid.
|